Forbrug 2021

Introduktion

Rapporten om forbrug er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater og konklusion
    Præsentation af hovedresultaterne.

  • Udviklingen i husstandenes forbrug
    Udviklingen i husstandenes køb af medierelaterede forbrugsposter gennemgås fra 1994-2019.

  • Forbrug efter demografi
    Beskriver forskelle i forbruget på medierelaterede poster fordelt på forskellige demografiske karakteristika.

  • Metode
    Om metoden bag rapporten.

  • Brug af data og resultater
    Hvad du som bruger må gøre med data, og hvad du skal oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Rapporten beskriver udviklingen i de danske husstandes udgifter til medierelaterede produkter og tjenester. Rapporten beskriver danskernes medieforbrug fra en forbrugsmæssig vinkel og viser, at danskernes ændrede medievaner også slår igennem i husholdningsbudgettet.

Alle forbrugsposter korrigeres for den generelle prisudvikling ved Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks, svarende til, at der korrigeres for inflation.

De anvendte data er fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Da der er tale om en stikprøvebaseret interviewundersøgelse om de danske husstandes forbrug er der i varierende grad en vis statistisk usikkerhed forbundet med respondenternes svar, hvorfor afvigelser i det angivne forbrug i forhold til andre statistikker, regnskaber m.m. kan forekomme. Læs eventuelt mere herom i metodeafsnittet.

To væsentlige forhold for læsningen af data gør sig gældende:

  • Medielicens indgår i Forbrugsundersøgelsen, og husstandenes forbrug herpå opgøres i denne analyse. Imidlertid udfases licensen gradvist i perioden 2019-2022, hvilket også afspejles i de analyserede tal. Således spørger Danmarks Statistik ind til, hvor meget husstandene betaler i licens, hvilket vil være et faldende tal fra og med 2019.
  • Danmarks Statistik har til 2019-udgaven af Forbrugsundersøgelsen for første gang spurgt aktivt ind til forbrugsposten ”Musikabonnement, selvoprettet”, hvilket fx inkluderer tjenester som Spotify. I denne analyse indgår posten i kategorien ”CD, DVD, musikstreaming m.m.” og heri ses der fra 2018 til 2019 en relativt set stor vækst grundet denne tilføjelse.

 

Hovedresultater

Husstandene reducerer forbruget på medierelaterede poster

Husstandenes gennemsnitlige årlige forbrug i kr. på medie-relaterede poster, korrigeret for den generelle prisudvikling, 1994-2019

Figuren viser husstandenes samlede, gennemsnitlige forbrug på medierelaterede poster i årene fra 1994 til 2019.

Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen. Data bearbejdet af Kulturministeriet

  • Efter en mindre stigning fra 2017 til 2018 faldt husstandenes gennemsnitlige forbrug på medierelaterede poster igen fra 2018 til 2019. Tilbagegangen var 508 kr. korrigeret for den generelle prisudvikling.
  • Faldet fra 2018 til 2019 kommer i forlængelse af et generelt faldende forbrug på medierelaterede poster siden 2011.
  • Husstandene brugte i 2019 4.891 kr. mindre end i 2011.

Også når husstandenes forbrug på medierelaterede poster sættes i forhold til deres samlede forbrug, ses en nedadgående trend; således anvendte husstandene i gennemsnit 5,8 % af deres forbrug på medierelaterede poster i 2019 mod fx 6,5 % i 2016, 7,2 % i 2011 og 6,9 % i 1994.

Digitale medieprodukter udgør en væsentlig del af husstandenes forbrug

Husstandenes gennemsnitlige årlige forbrug i kr. på Stre-amingtjenester, Musikstreaming og Kombinerede teletjene-ster med medietjenester, korrigeret for den generelle pris-udvikling, 2017 og 2019

Figuren viser at husstandene øger deres forbrug på både streamingtjenester, musikstreaming samt de kombinerede teletjenester hvori medietjenester også indgår

Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen. Data bearbejdet af Kulturministeriet

  • Husstandene brugte i 2019 693 kr. i gennemsnit på streamingtjenester som fx Netflix og TV 2 Play og 134 kr. på musikstreaming som fx Spotify.
  • Til sammenligning var forbruget på aviser på 992 kr. og bøger på 677 kr.

Dertil kommer, at husstandene har et forbrug på digitale medieprodukter igennem kombinerede teletjenester med medietjenester, der typisk indeholder kombinationer af fx telefoni, internet, tv-abonnementer, streamingtjenester og musikstreaming.

Forbruget på medier, der primært læses, har været kontinuerligt faldende

Husstandenes gennemsnitlige forbrug i kr. på medieproduk-ter efter brugsform, samt kombinerede teletjenester med medietjenester, korrigeret for den generelle prisudvikling, 1994-2019

Figuren viser at forbruget på medier der fortrinsvis ses eller lyttes til er mere ellermindre konstant over tid, mens forbruget på læste medier går tilbage

Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen. Data bearbejdet af Kulturministeriet

  • Husstandene reducerer fortsat deres samlede forbrug på medier, der fortrinsvis læses (aviser, bøger, magasiner og ugeblade).
  • Således er forbruget på 2.063 kr. på medier, der fortrinsvis læses, under halvdelen af 1994-niveauet på 4.341 kr.

Forbruget på medier, der fortrinsvis ses og lyttes til, har været mere stabilt på den lange bane. Husstandene har dog rykket en væsentlig del af dette forbrug over på kombinerede teletjenester med medietjenester, herunder især tv-abonnementer og streamingtjenester.

Husstande med en lavere indkomst anvender en større del af deres samlede forbrug på medierelaterede poster

Husstandenes gennemsnitlige forbrug på medierelaterede poster i andel af deres samlede forbrug, efter indkomst-grupper, korrigeret for den generelle prisudvikling, 2019

Figuren viser at husstandene anvender mindre andele af deres forbrug desto større husstandenes indkomst er.

Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen. Data bearbejdet af Kulturministeriet

  • Husstande i de to grupper med den laveste samlede indkomst anvender henholdsvis 7,6 % og 7,1 % af deres samlede forbrug på medierelaterede poster.
  • Det er henholdsvis 2,6 og 2,1 procentpoint mere end andelen i husstande med den højeste samlede indkomst.