Kort nyt
Nyhedsabonnementer

Nyhedsabonnementer

Denne Kort Nyt-analyse har til formål at undersøge, hvor mange og hvem der får adgang til nyheder gennem et abonnement på en trykt avis eller netavis. Analysen belyser dermed også, om der er bestemte befolkningsgrupper, der er mindre tilbøjelige til at abonnere på nyheder.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det er muligt at tilgå nyheder på mange forskellige måder, ligesom der findes en lang række ikke-abbonmentsbaserede nyhedstilbud – fx public servicemedier som DR og TV 2-regionerne. I denne rapport fokuseres der imidlertid alene på abonnementer på skrevne nyhedsmedier i både trykt og digital form. Det vil sige, at abonnementer på øvrige nyhedsprodukter, som fx nyhedspodcasts eller tv-nyheder igennem TV 2 Play eller en tv-pakke, ikke indgår.

Om data:

Kulturvaneundersøgelsen
Analysen af nyhedsabonnementer er fortrinsvis baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Data indsamles kvartalsvist med ca. 3000 respondenter, og undersøgelsen dækker den danske befolkning i alderen 16 år og derover.

Det er væsentligt at bemærke, at fire ud af fem af Kulturvaneundersøgelsens spørgsmål om nyheder alene stilles til et udvalg af respondenter på baggrund af deres forudgående svar. Deres svar omregnes herefter til at gælde for hele befolkningen.

Fx stilles spørgsmålet ”Hvordan får du adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet” kun til de respondenter, der tidligere har svaret, at de har set, læst eller lyttet til nyheder inden for den seneste uge (2020: 96 %) samt efterfølgende har svaret, at de får adgang til nyheder ved ”læser trykte aviser eller dagblade” (2020: 27 %) og/eller ”læser nyhedssider eller nyhedsudsendelser på nettet via netaviser eller nyheds-apps” (2020: 49 %).

Denne fremgangsmåde betyder, at nogle af tallene potentielt kan være underestimerede, idet ikke alle respondenter får alle spørgsmål. I praksis vurderes dette dog som mindre betydende for nærværende tal, idet det antages, at de mest relevante respondenter (her dem, der har et egentligt nyhedsbrug) får spørgsmålene.

Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, at respondenterne har fået stillet spørgsmålet ”Hvordan får du adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet?”, hvortil de blandt andet har mulighed for at svare ”abonnerer på trykt avis eller netavis”. Respondenterne er således ikke blevet spurgt direkte, om de har et abonnement på en trykt avis eller en netavis.

Digital News Report 2020
Rapporten suppleres desuden med data fra Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Digital News Report dækker den danske befolkning i alderen 18 år og derover og gennemføres årligt.


Adgang til nyhedsmedier

I 2020 angiver 22 % af danskerne i alderen 16 år og derover, at de får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på en trykt avis eller en netavis. Det er omtrent på niveau med 2019, hvor andelen var 23 %.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at undersøgelsen ikke skelner mellem om respondenten får adgang gennem et selvbetalt abonnement, et gratis abonnement/prøveabonnement eller fx et arbejdsgiverbetalt abonnement.

Figur 1: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på en trykt avis eller en netavis, 2019 og 2020

Figuren viser, at andelen, der får adgang til nyheder gennem abonnement, er 22 % i 2020 mod 23 % i 2019

Kulturvaneundersøgelsen foretages kvartalsvist, men bliver i denne analyse anvendt på helårsbasis. Af Figur 2 kan man ud fra undersøgelsens kvartalsvise svar imidlertid se, at den andel af befolkningen, der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på en trykt avis eller netavis, har ligget mere eller mindre konstant på mellem 22 og 24 % i alle kvartalerne fra og med 3. kvartal 2018 og frem.

Dermed har der på tværs af tryk og digitalt ikke været en vækst i den andel, der får adgang via abonnement, under COVID-19-pandemien.

Den forholdsvis stabile andel, der på tværs af platforme har abonnementsadgang til nyhedsmedier, afspejles også i andre undersøgelser:

Ifølge Kantar Gallups Mobile Life-undersøgelser er der i 2021 samlet set 22 %, der køber eller abonnerer på aviser til deres smartphone og/eller tablet mod 21 % i 2020. Tallet inkluderer også gratis- og prøveabonnementer, som 3 % har adgang gennem.1

Reuters Institutes Digital News Report når frem til, at 16 % af danskerne i 2021 betaler for online nyheder mod 17 % i 2020; i de forudgående år har andelen ligget på 15 %.2 Dette tal indeholder også den andel, der har adgang via kombinerede digitale/trykte abonnementer.

Figur 2: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på en trykt avis eller en netavis, 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2021

Figuren viser, at andelen, der får nyheder gennem abonnement, har ligget forholdsvis stabilt fra 3. kvartal 2018 til 2. kvartal 2021

Reuters Institutes Digital News Report viser derudover, at betalingsvilligheden i Danmark ligger på et relativt lavt niveau, når der sammenlignes med de nordiske lande. I Norge betaler 45 % for online nyheder i 2021, mens det drejer sig om 30 % i Sverige og 20 % i Finland. Omvendt er betalingsvilligheden væsentligt højere i Danmark sammenlignet med lande som Frankrig (11 %), Tyskland (9 %) og Storbritannien (8 %).

I forlængelse heraf viser en undersøgelse lavet af YouGov, at 43 % af dem, der ikke betaler for et avisabonnement, begrundede den manglende vilje til at betale for nyheder med, at abonnementer er for dyre, og 41 % begrunder det med, at der er gratis alternativer.3

Alder

Som det fremgår ovenfor, er det mindre end en fjerdedel af befolkningen, der får adgang til skrevne nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis. Der er imidlertid væsentlige forskelle, når der ses på andelen i de forskellige aldersgrupper.

Af Figur 3 fremgår, at andelen, der får adgang via abonnement, stiger med alderen. Der er således kun 7 % af de yngste på 16-24 år, der får adgang til nyheder gennem et abonnement, mens det drejer sig om 45 % af de ældste på 75 år og derover.

Blandt de 25-34-årige og de 35-44-årige er andelen ligeledes forholdsvis lav, idet henholdsvis 10 % og 12 % af de to aldersgrupper får adgang ved at abonnere på nyheder.

Blandt de 45-54-årige er andelen på 20 %, mens de 55-64-årige og de 65-74-årige begge ligger over befolkningsgennemsnittet på 22 %. Henholdsvis 28 % af de 55-64-årige og 39 % af de 65-74-årige får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis.

Figur 3: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på trykt avis eller netavis fordelt efter alder. 2020

Figuren viser, at de ældre aldersgrupper er mere tilbøjelige til at tilgå nyheder gennem abonnement end de yngre aldersgrupper

Uddannelse og familieindkomst

Der er ligeledes en tydelig sammenhæng mellem sidst færdiggjorte uddannelse og andelen, der får adgang til nyheder gennem et abonnement. Personer med videregående uddannelser er således i højere grad tilbøjelige til at tilgå nyheder via et abonnement på en trykt avis eller netavis, end personer med kortere uddannelse.

Andelen stiger ligeledes, jo længere den videregående uddannelsen er:

  • 24 % af personer med en kort videregående uddannelse får adgang ved at abonnere på en trykt avis eller netavis.

  • 31 % af personer med en mellemlang videregående uddannelse får adgang ved at abonnere på en trykt avis eller netavis.

  • 37 % af personer med en lang videregående uddannelse eller Ph.d. får adgang ved at abonnere på en trykt avis eller netavis.

Omvendt er tilbøjeligheden til at tilgå nyheder via et abonnement lavest blandt personer med enten grundskole eller en gymnasial uddannelse som sidst færdiggjorte uddannelse.

Blandt de to uddannelsesgrupper er der henholdsvis 15 % og 17 %, der får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse placerer sig lidt under befolkningsgennemsnittet med en andel på 20 %.

For ovenstående gælder imidlertid, at der særligt for visse uddannelsesgrupper formentlig er tale om en vis alderseffekt. Eksempelvis er der en væsentlig større andel yngre end ældre i uddannelsesgrupperne grundskole og gymnasial uddannelse, hvilket skyldes, at statistikken opgør sidst færdiggjorte uddannelse.

Figur 4: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på trykt avis eller netavis, fordelt efter sidst færdiggjorte uddannelse. 2020

Figuren viser, at der er en større andel af højt uddannede, der får nyheder gennem abonnement, end blandt personer med kortere uddannelser

Som det fremgår af Figur 5, er det især personer med en familieindkomst på 450.000 kr. og derover, der får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis. 50 % af denne indkomstgruppe får således adgang gennem et abonnement.

Andelen falder med faldende indkomst. Blandt personer med en familieindkomst på 350-450.000 kr. er andelen på 30 % ligeledes over befolkningsgennemsnittet på 22 %, mens danskere med en familieindkomst på op til 150.000 kr. har den laveste andel med 12 %.

Figur 5: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på trykt avis eller netavis, fordelt efter familieindkomst. 2020

Figuren viser, at personer med en højere indtægt er mere tilbøjelige til at tilgå nyheder gennem abonnement

Herkomst

Af Figur 6 fremgår det, at 24 % af personer med dansk oprindelse får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis, mens det drejer sig om 10 % af indvandrere og efterkommere.

For indvandrere og efterkommere er der imidlertid væsentlig forskel, når der ses på oprindelsesland. Der er således 17 % af personer med vestligt oprindelsesland, der får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis. For personer med ikke-vestligt oprindelsesland er andelen 6 %.

Ovenstående er imidlertid ikke ensbetydende med, at personer med ikke-vestligt oprindelsesland generelt ikke tilgår nyheder. I alt 65 % angiver ifølge Kulturvaneundersøgelsen4 således, at de ser, læser eller lytter til nyheder flere gange dagligt, dagligt eller næsten dagligt i 2020, mens sammenlagt 90 % gør det mindst ugentligt. Blandt personer med vestligt oprindelsesland tilgår 71 % nyheder flere gange dagligt, dagligt eller næsten dagligt, mens 92 % bruger nyheder mindst ugentligt i 2020.

Figur 6: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på trykt avis eller netavis, fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2020

Figuren viser, at andelen af indvandrere og efterkommere, der får nyheder gennem abonnement, er signifikant lavere end andelen med dansk oprindelse.

Geografi

Andelen af befolkningen, der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på en trykt avis eller netavis, er størst i Region Hovedstaden, hvor 26 % får adgang gennem abonnement, og mindst i Region Nordjylland med 18 %. Forskellen på de to regioner med den største og mindste andel er således på 8 procentpoint.

De øvrige regioner placerer sig nogenlunde midt i mellem. I både Region Syddanmark og Region Midtjylland er andelen, der tilgår nyheder gennem et abonnement, således på 22 % – det samme som befolkningsgennemsnittet. I Region Sjælland får 20 % af befolkningen adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis.

Bryder man de fem regioner ned på landsdele, er der inden for hver region enkelte mindre forskelle mellem landsdelene. I Region Hovedstaden er andelen, der får adgang til nyheder gennem abonnement, eksempelvis 27 % i både Byen København og Nordsjælland, men 21 % i Københavns omegn. Andelen er størst på Bornholm. Her er antallet af respondenter dog meget lavt, hvorfor andelen er behæftet med betydelig usikkerhed.

I Region Sjælland er andelen ligeligt fordelt mellem Østsjælland og Vest- og Sydsjælland, hvor henholdsvis 21 % og 19 % får adgang til nyheder ved at abonnere på en trykt avis eller netavis. Til gengæld er forskellene lidt større i både Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Syddanmark er der således 24 % på Fyn og 20 % i Sydjylland, der tilgår nyheder gennem abonnement. I Region Midtjylland er det 25 % i Vestjylland og 20 % i Østjylland.

Figur 7: Andel af befolkningen der får adgang til trykte aviser, netaviser eller nyhedssider på nettet ved at abonnere på trykt avis eller netavis, fordelt efter region og landsdel. 2020

Figuren viser, at andelen der tilgår nyheder gennem abonnement er forholdsvis jævn på tværs af regionerne

Betaling for onlinenyheder

Adgangen til betalte nyhedsmedier er blevet langt mere alsidig, fleksibel og forskelligartet end tidligere, hvor betalt adgang i al væsentlighed skete i form af enten et printabonnement alle ugens dage eller løssalg. Særligt rent digitale abonnementer eller kombinerede digitale/trykte-abonnementer (fx den trykte udgave af et dagblad i weekenden og digital adgang hele ugen) har vundet frem. Andre nyere betalingsformer er engangsbetalinger for fx enkelte artikler eller udgaver, støttedonationer, medlemsskaber og adgang via andre abonnementer.

Denne udvikling fremgår af data fra Reuters Institutes Digital News Report 2020, der belyser, hvor stor en andel af danskerne, der samlet set betaler for onlinenyheder, herunder også via kombinerede digitale/trykte-abonnementer. Opgjort på denne måde betaler i alt 17 % af danskerne i alderen 18 år og derover for online nyheder i 2020.

Den største andel på 7 % betaler for et løbende digitalt abonnement eller medlemskab. Herefter følger kombinerede digitale/trykte-abonnementer med 5 %. 2 % betaler for onlinenyheder som en del af andre abonnementer (fx bredbånd og telefoni), og 2 % får betalt deres digitale abonnement eller adgang af andre (fx arbejdsgiver). 2 % betaler via støttedonationer (medier hvor betaling er frivillig, fx POV International eller Guardian), mens 1 % betaler for digitale artikler eller enkeltudgaver.

Figur 8: Andel der betaler for onlinenyheder (herunder også kombineret digital/trykt), efter adgangsform. 2020

Figuren viser, at den største andel, betaler for løbende abonnement eller medlemsskab efterfulgt af kombineret digitalt/trykt abonnement

Om undersøgelsen

Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens kultur-, fritids- og medievaner, herunder også nyheder. Undersøgelsens univers er den danske befolkning i alderen 16 år og derover, og interviewene foretages enten via internettet eller som telefoninterview.

Fra og med 3. kvartal 2018 er undersøgelsen blevet udført kvartalsvis af Danmarks Statistik. Hvert kvartal foretages der ca. 3.000 interviews. I rapporten anvendes primært helårstal, hvilket giver en stikprøve på samlet set ca. 12.000 respondenter om året.

Læs mere om undersøgelsen hos Danmarks Statistik.

Rapporten suppleres desuden med data fra Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Digital News Report er en international stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der belyser, hvordan befolkningen bruger nyheder på tværs af platforme og formater i 40 forskellige lande. Den danske del af undersøgelsen foretages af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. Undersøgelsen dækker den danske befolkning i alderen 18 år og derover og gennemføres årligt.

Læs mere om undersøgelsen i rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2020” (RUC) og i "Digital News Report 2020” (Reuters).

Noter

1Kørsel af Kulturministeriet i Kantar Gallups Mobile Life 2020 og 2021. Undersøgelsen dækker over danske internetbrugere i alderen 15-75 år. Tallet indeholder adgang til aviser. Tallet er baseret på den andel, der køber eller abonnerer på aviser via betalt abonnement, køber stykvis, har gratis eller prøveabonnement og adgang via andre abonnementer.

2Jf. Reuters Institutes Digital News Report 2020 og 2021 og RUC’s Danskernes brug af nyhedsmedier 2018. Tallet er baseret på danske internetbrugere, 18 år og derover, og indeholder også kombi-abonnementer, adgang via andre eller andres abonnementer, engangsbetalinger og støttebetalinger.

3Jf. YouGov ”Hvorfor vil danskerne ikke betale for nyheder?”. Tallet er baseret på interview med 1019 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18 år+ fra YouGov panelet i perioden 14.-23. august 2020

4Danmarks Statistik – Kulturvaneundersøgelsen, særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/KVUARNY2. Data bearbejdet af Kulturministeriet