Skrevne nyhedsmedier 2021

Introduktion

Kapitlet beskriver danskernes brug af skrevne nyhedsmedier. Det vil sige primært de trykte dagblade (fx Politiken og Berlingske) og trykte lokale ugeaviser. Ligeledes beskrives forskellige befolkningsgruppers forskelligartede nyhedsbrug, herunder også brugen af de skrevne nyhedsmedier.

Analysen har i tidligere udgaver indeholdt afsnit omhandlende danskernes brug af nyhedsmediernes hjemmesider på baggrund af data fra Dansk Online Index. Denne måling har imidlertid været midlertidigt suspenderet i en stor del af 2020 på grund af udfordringer i forbindelse med den nye cookieforordning. Det er derfor ikke muligt at få data for brugen af nyhedsmediernes hjemmesider i 2020. I stedet henvises der til tidligere års analyser af skrevne nyhedsmedier i regi af Rapportering om mediernes udvikling, herunder senest i 2020. Dansk Online Index kører igen pr. 1. juni 2021.

Kapitlet ”Skrevne nyhedsmedier” er struktureret på følgende måde:

  • Hovedresultater og konklusion:
    Præsentation af hovedresultater med oversigtsgrafikker.
  • Danskernes nyhedsbrug:
    Beskriver frekvensen af danskernes nyhedsbrug, hvilke medieplatforme de bruger til nyheder, hvilken type medier og nyheder (lokale, nationale og udenlandske) de anvender og hvor stor en andel, der har abonnement på trykte aviser/netaviser.
  • Trykte dagblade:
    Beskriver de trykte dagblades dækning samt udviklingen heri.
  • Trykte dagbladsgrupper:
    Beskriver udviklingen i forskellige grupper af dagblades dækning samt dagbladsgruppernes demografi, herunder alder, geografi og uddannelse.
  • Trykte lokale ugeaviser:
    Beskriver de lokale ugeavisers dækning og udviklingen heri.
  • Metode:
    Om metoden bag kapitlet.
  • Brug af resultater:
    Hvad du må gøre med data, og hvad du skal oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

For opgørelsen af dagbladenes og de trykte lokale ugeavisers dækning anvendes de brancheanerkendte målinger Index Danmark/Gallup og Lokal Index Danmark/Gallup. Undersøgelsernes univers er hele befolkningen i alderen 12 år og derover.

I de senere år har der været fire væsentlige ændringer i Index Danmark/Gallup og/eller de målte medier:

  • Branchen ændrede i 2019 opgørelsen af læsertal fra daglig til ugentlig dækning, og nærværende analyse følger denne opgørelsesmetode. Bemærk, at ikke alle titler har samme forhold mellem de daglige og ugentlige tal. Således har fx de landsdækkende dagblade typisk forholdsmæssigt flere ugentlige læsere i forhold til daglige læsere end andre dagblade.
  • B.T. og B.T.metro er ved årsskiftet til 2020 blevet slået sammen til én titel, der fortsætter under navnet B.T. For bedst muligt at afspejle den fortsættende titel opgøres B.T i årene 2018-2019, som var før sammenlægningen, på titelniveau ud fra fem hverdagsudgaver af B.T.metro og søndagsudgaven af B.T. Fra 2020 og frem opgøres B.T. ud fra den fortsættende titel, som består af fem hverdagsudgaver, en lørdagsudgave og en søndagsudgave. Denne opgørelsesmetode følger branchens egne opgørelser. Fremgangsmåden har dog de konsekvenser, at det daværende B.T.metro ikke opgøres som selvstændig titel i denne analyse, ligesom det daværende B.T.s hverdagsudgaver ikke indgår i opgørelsen. Når der i analysen ses på de forskellige dagbladsgrupper, indgår begge titler imidlertid fuldt ud i 2018 og tidligere år, da grupperne har til hensigt at opgøre danskernes samlede dagbladslæsning uden skelen til enkelttitler; men ikke i 2019, for hvilket data ikke foreligger. Bemærk herudover, at B.T.metro reducerede oplaget væsentligt i 2. halvår af 2018.
  • 2019 var det første hele år, hvor seks titler, alle regionale/lokale dagblade tilhørende Jysk Fynske Medier, havde søndagsudgaver, hvilket alt andet lige påvirker deres dækning i opadgående retning.
  • Morsø Folkeblad er pr. 1. september 2019 ikke længere en selvstændig titel og opgøres fra og med 2019 som en del af NORDJYSKE Stiftstidende.

Hovedresultater og konklusion

Næsten alle danskere bruger nyheder ugentligt

”Hvor ofte har du inden for den sidste uge set, læst eller lyttet til nyheder?”, andel af befolkningen i % efter alder, 4. kvartal 2020.

Figuren viser, at andelen af befolkningen, der ser, lytter eller læser nyheder mindst ugentligt, generelt er på et højt niveau på tværs af aldersgrupperne

Kilde: Danmarks Statistik – Kulturvaneundersøgelsen, 16 år og derover.

  • 96 % af danskerne i alderen 16 år og derover angiver, at de har set, læst eller lyttet til nyheder inden for den seneste uge.
  • 55 % bruger nyheder flere gange dagligt, mens yderligere 25 % gør det dagligt/næsten dagligt.

Langt størstedelen af den danske befolkning ser, læser eller hører således nyheder mindst ugentligt. Andelen af ugentlig brugere stiger en smule med alderen, men er generelt på et meget højt niveau for alle aldersgrupper. Til gengæld er der væsentligt flere i de ældre aldersgrupper, der angiver, at de bruger nyheder flere gange dagligt: Eksempelvis er der 73 % af de 65-74-årige, der bruger nyheder flere gange dagligt, mens det drejer sig om 26 % af de 16-24-årige.

Stort set alle trykte dagblade fik færre læsere i 2020

Ændring i trykte dagblades ugentlige dækning i %, 2019-2020

Figuren viser, at 28 dagblade fik færre læsere, mens 2 holdt status quo og 1 fik flere læsere

Kilde: Index Danmark/Gallup – helårsbase 2019-2020, 12 år og derover. *B.T. indgår i 2019 med fem hverdagsudgaver og en søndagsudgave og i 2020 med fem hverdagsudgaver, en lørdagsudgave og en søndagsudgave

  • Fra 2019 til 2020 har i alt 28 af de trykte dagblade fået færre ugentlige læsere.
  • Af de resterende dagblade har to holdt status quo, mens én har flere læsere.

Langt størstedelen af dagbladene har således fået færre læsere i 2020 end i 2019. Blandt de 28 titler, der har færre ugentlige læsere, har 12 titler haft en tilbagegang på under 10 %, mens 16 titler har haft en tilbagegang på 10 % eller mere.

Der er blevet væsentlig større forskel på unge og ældres læsning af dagblade

Trykte dagblades gennemsnitlige ugentlige dækning i % af aldersgrupper, inkl. søndagsudgivelser, 2010 og 2020

Figuren viser, at forskellen på aldersgruppernes læsning af dagblade er blevet væsentlig større fra 2010 til 2020

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbase 2010 og 2020, 12 år og derover.

  • I 2020 er der 21 % af de 12-18-årige, der ugentligt læser et trykt dagblad. I 2010 var det 74 %.
  • I 2020 læser 79 % af de 71-årige og derover ugentligt et trykt dagblad mod 90 % i 2010.

Der er i 2020 45 % af den danske befolkning, der ugentligt læser et trykt dagblad, hvilket er et fald på 39 procentpoint i forhold til 2010. Det er især blandt den yngre del af befolkningen, andelen af dagbladslæsere er faldet.

Udviklingen medfører, at der er blevet væsentlig større forskel på aldersgruppernes læsning af trykte dagblade. Hvor der i 2010 således var en forskel på 17 procentpoint mellem de to aldersgrupper med henholdsvis den laveste og højeste dækning, er forskellen i 2020 steget til 58 procentpoint.

De trykte lokale ugeavisers dækning er faldet jævnt på tværs af landet

Ændring i trykte lokale ugeavisers ugentlige dækning i % 2010-2020

Figuren viser, at de lokale ugeavisers dækning er faldet med 33 % på tværs af samtlige af de bredt definerede geografiske områder siden 2010

Kilde: Lokal Index Danmark/Gallup – helårsbaser 2010, 2019-2020, 12 år og derover.

  • De lokale ugeavisers dækning er fra 2019-2020 faldet med 4-10 % i de forskellige geografiske områder.
  • Den eneste undtagelse er Københavns og Frederiksberg Kommune, hvor dækningen er steget med 9 % fra 2019 til 2020.
  • Fra 2010 til 2020 er dækningen faldet med 33 % på tværs af samtlige af de bredt definerede geografiske områder.

På den lange bane fra 2010 til 2020 er de trykte lokale ugeavisers dækning således faldet jævnt på tværs af hele landet. Ser man i stedet på en række udvalgte byområder, har udviklingen været lidt mere forskelligartet, dog med undtagelse af hovedstadskommunerne København og Frederiksberg samt forstæderne til Hovedstaden, hvor dækningen ligeledes er faldet med 33 %. De lokale ugeavisers dækning er således faldet med 48 % i Odense Kommune og 47 % i Aarhus Kommune, mens den i Aalborg Kommune er faldet med 40 % fra 2010 til 2020.